Rappenhof

VDP Weingut Rappenhof, Alsheim, Rheinhessen

Rappenhof Rotweiss

Vingården Rappenhof (The Black Horse Estate) har været i ejerskab af Hirsch-Muth-familien siden 1604 hvor vingården blev grundlagt af Hieronymus Hirsch. Det har således banet vejen for en foreløbig mere end 400 år gammel vinfremstillingstradition, hvor 13. generation af familien for længst er kørt i stilling til en videreførelse af de stolte traditioner.

Siden 1970'erne har ejendommen været medlem af ”Verband Deutscher Prädikatsweingüter” (VDP), den tyske vinelites forening. I overensstemmelse med VDP-klassificeringen er alle vine opdelt i kategorierne regionale vine, landsbyvine og enkeltmarksvine. På nuværende tidspunkt er Rappenhof´s vinmarker plantet til med ca. 20% røde druer og ca. 80% hvide med fokus på Riesling. Alle vine stammer fra egne vinmarker beliggende i distrikterne Alsheim, Guntersblum, Ludwigshöhe, Dienheim, Oppenheim og Nierstein.

Den nuværende ejer af Rappenhof, Klaus Muth, er 12. generation og direkte efterkommer af grundlæggeren Hieronymus Hirsch. Efter at have afsluttet sine juridiske studier i Mainz og Lausanne, overtog Klaus tøjlerne på familiegården, og udover at administrere virksomheden er han også aktiv som advokat.

Klaus´s hustru Karin stammer også fra en vingård i Rheinhessen. Ud over det administrative, tager hun sig også af events og vinmesser såvel hjemme som ude.

Datteren Elisabeth Muth, som er 13. generation, har studeret arkitektur i Darmstadt og i Zürich. Ved siden af sit arbejde som arkitekt i München, er det som regel også hende der repræsenterer vingården på diverse vinmesser i såvel ind som udland.

Rappenhof Rotweiss
Roter Hang Rotweiss
google6dd57302b1510ffc
SiteLock

Ved brug dette website accepterer du cookies

Læs mere
Godkend