Nyhedsbrev 3, Juli 2020

Nyhedsbrev #3 – 2020 Rotweiss 

 

Den sidste turist i Europa………….eller måske den første?

 

Som jeg skrev i det forrige nyhedsbrev, blev en lang række af forårets og sommerens vinrelaterede arrangementer aflyst på grund af ”den der Corona ting”. Mythos Mosel, der altid afholdes den første weekend efter pinse, led samme skæbne og stor blev skuffelsen hos mange, mig selv inklusive, da den officielle aflysning tikkede ind. Jeg havde for lang tid siden sparet op, booket hotel og gået og glædet mig til et par herlige dage op og ned ad Moselflodens bredder.

Efterfølgende kom det frem at op imod 80 vingårde alligevel ville holde åbent hus i den weekend og selvom shuttlebusser og aftenfester faldt bort, var det trods alt bedre end ingenting. Hver enkelt vingård kunne tage imod besøgende, få den gode og vigtige snak med deres kunder og andre interesserede og måske sælge lidt vin

For en dansker var der dog ét ”aber dabei”: Grænsen til Tyskland var lukket – og hvad gør man så? Efter en nærmere granskning af den aktuelle lovgivning, fandt jeg ud af at det var tilladt at rejse ind i Tyskland, hvis man skulle på forretningsrejse. Aha? Jamen, det er jo det jeg skal! Som vinimportør er det vigtigt jævnligt at besøge sine leverandører, få en snak om fremtiden, smage på deres vin og i øvrigt vise flaget.

Jeg fik flere af mine leverandører til at udarbejde mødeinvitationer og gik så i gang med at planlægge en tur sydpå. Indholdet i dette nyhedsbrev er en beretning om 5 gode dage i smukke omgivelser.


Vel ankommet på grænsen og med alle mine invitationer klar i tasken, måtte jeg konstatere at det i hvert fald ikke var de danske myndigheder der ville kontrollere noget. Der var simpelthen ingen til stede. Nå; på den tyske side sad der 3 unge uniformerede betjente på en bænk og nød morgensolen. Jeg trillede hen til dem, rullede vinduet ned og sagde Guten Morgen. Guten Morgen sagde de og så Weiterfahren. A hvad? Wie bitte? Weiterfahren.  Javel så; Ingen kontrol, ingen fremvisning af mødeinvitationer, intet. Og så var der jo ikke andet for end trille videre ud på motorvejen og give den gas i sydlig retning.

Når man bevæger sig mod Hamborg i bil, er man normalt langt fra alene. Der er altid et hav af andre DK-bilister i begge retninger, men ikke denne morgen. Jeg mødte ikke en eneste med danske nummerplader og det viste sig at være sådan på resten af min tur. Lidt underligt, men også lidt spændende.

Sidst på eftermiddagen ankom jeg til Bad Neuenahr-Ahrweiler, som er ”hovedstaden” i Ahr-området. Her skulle jeg overnatte, for dagen efter at besøge et par vingårde. Byen er en gammel by hvor også romerne har boet. På trods af massive opgravninger i de små gader, fandt jeg Hotel Rodderhof og gik derefter ud for at få mig et glas….øl.

Torsdag morgen havde jeg aftalt et besøg hos Paul Schumacher i Marienthal. Rotweiss har kun haft et par enkelte af hans vine i sortimentet, men da kvaliteten er høj og han i øvrigt er en spændende og dygtig vinavler, var det vist på høje tid at få flere af hans vine med i porteføljen. Vi havde en god snak og jeg nåede også at gå en tur op-op-op ad de stejle skråninger lige ude for hans dør. Et flot fascinerende og spektakulært landskab selv i gråvejr.

Jeg havde et par andre besøg i området, bl.a. hos Peter Kriechel hvor Peter junior, der var bortrejst, havde tilvirket at der minsandten stod en lækker kasse og ventede på mig. Kriechel er den største privatejede vingård i området og deres primært røde vine, er bestemt også værd at gå efter.

Et planlagt møde med Sarah Hulten i Leutesdorf måtte desværre aflyses, du hun grundet arbejde andetsteds ikke kunne være hjemme før sidst på eftermiddagen. Jeg legede i stedet for turist og fik set den berømte bro ved Remagen og kørte så videre til Zeltingen ved Mosel; Her ventede der mig et værelse på Zeltinger Hof.

Sidste år under Mythos Mosel var vi en flok der spadserede på stierne i vinmarkerne under den store og meget høje bro Hochmoselübergang B50. Denne gang kunne jeg køre i bil hen over broen. Lokalt er/har der været store diskussioner om dens berettigelse, men uagtet hvad man mener, er det hel klart et flot ingeniørarbejde der er udført.

Zeltinger Hof er nærmest en institution for mad og vinelskere. Den dynamiske vært Markus Reis gør et kæmpe arbejde for at anvende lokale råvarer i sit køkken; Kød, vildt, ost og ikke mindst vin stammer fra lokale producenter og med et vinothek på flere end 1700 vine, hvoraf over 160 af dem kan skænkes i glas, er det altid noget man lige skal smage. Reis arrangerer også ture rundt i området i en af hans gamle folkevognsrugbrød; Med eller uden madkurv. Læs mere her: https://www.zeltinger-hof.de/

Næste stop på ruten var hos Viermorgenhof i Kinheim. I de sidste 3 år har Daniel Molitor i samarbejde med Mosel Vin Konsulat, afholdt Danish Day på fredagen før det officielle Mythos Mosel finder sted. Første år var vi ”ikke så mange”. Året efter nåede vi op på 9 danske deltagere og i år kunne vi faktisk have været omkring 20, havde det ikke været for Corona restriktionerne. Nu var der kun Daniel, en englænder og så mig. Vi sprang turen op i vinmarkerne over grundet regn og fik i stedet en god og lang snak indendørs, naturligvis medens vi smagte på både det ene og det andet. Hyggeligt at have Daniel på næsten 2-mands hånd😊

Også Jörg Weirich i Bernkastel-Andel skulle besøges - igen, igen. Flere og flere af Rotweiss´s kunder har fået øjnene op for hans vine og ikke uden grund: Velsmagende Mosel-vine til fair priser. Weirich har også et par ferielejligheder; Hvert år i februar kommer der et ægtepar fra Hong Kong der så holder en god uges ferie. På grund af Corona-krisen der rasede i de regioner, turde de dog ikke vende hjem men blev hos Weirich´s i 50 dage! Mon ikke de fik lidt rabat? Herren kunne lave lidt arbejde med sin Pc, men fruen måtte nøjes med at tulle rundt og lege lidt med børnene. Det har helt sikkert været 50 lange dage for hende.


Weingut Boujong i Brauneberg stod også på listen og en rundvisning synliggjorde at her har man bestemt også styr på sagerne. Alle redskaber rettet ind til højre og en kælder hvor alt skinnede og var i den skønneste orden. Boujong laver en lang række forskellige vine, hvoraf riesling er den dominerende. Jeg smagte flere af dem jeg ikke kendte i forvejen herunder lidt direkte fra tankene; kvaliteten fejler bestemt ikke noget og priserne er rimelige. Det er derfor ikke uden grund, at Rotweiss sælger ”en hel del” af Boujongs vine i DK.

Fredagen startede med en super hyggelig smagning hos Weingut Gessinger i Zeltingen. Datteren Sarah og hendes mand Andreas stod parat og så skal jeg ellers lover for at der blev smagt. Tilbage i 2017 stiftede jeg bekendtskab med deres vine og har så fulgt dem sådan lidt on/of. Dengang var mit indtryk at de var sådan lidt old-school-agtige men selvom etiketterne stadig er det, virker det som om Sarah efter hendes overtagelse af gården, har sat et mere moderne præg på de nyere årgange. Hvor om alting er, så er det Mosel vin af høj kvalitet. Det vælter da også ind med diplomer og udmærkelser og Sarah er bl.a. blevet kåret som årets vinavler 2020 i kategorien ædelsøde vine af magasinet Selection. Rotweiss har indgået aftale med Gessinger om et nærmere samarbejde til efteråret og jeg glæder mig til at kunne præsentere deres vine for et dansk publikum.

Sidste stop på dagens rute, var hos Weingut RinkeGrünhauser Mühle. Her var der pænt fyldt op med gæster og minsandten om ikke også Sven Zerwas fra The Tiny Winery sad der. Marion og Alexander er før blevet omtalt i vores nyhedsbreve; De danner ikke længere par, men arbejder forsat fortrinligt sammen om at lave en lang række interessante vine. Rotweiss har en del i sortimentet, og hvis man er til knivskarp Chardonnay eller riesling er det her man finder dem. Også deres Pinot Noir er i den grad værd at lægge mærke til.

Jeg skulle overnatte hos Marion og Richard (hendes nye partner), og efter smagningen kørte vi til residensen i Trier for lige at få lidt vand i hovedet inden vi drog mod restauranten Weinwirtschaft Friedrich-Willems i Centrum af Trier. Restauranten er ligesom Grünhauser Mühle ejet af Alexander og naturligvis drak vi Rinke´s vin til maden😊. Corona krisen har kostet Alexander ”rigtig mange penge”, og selvom der var fyldt pænt op denne lørdag aften, vil det ikke være muligt at redde hele beløbet hjem igen. Adskillige selskaber, bryllupper o.s.v. var i sagens natur blevet afbestilt under nedlukningen og på trods af at Tyskland også har hjælpepakker til erhvervslivet, dækker det langt fra den mistede omsætning. Lad os håbe at han og alle andre klarer skærene. Efter et par godnatglas på terrassen, kunne jeg sådan set godt finde min seng!


Søndag morgen gik det mod Luxembourg hvor et kort gen-besøg hos Domaine Kox stod på listen. Alt vel her; Druerne havde det godt, genåbningen af restauranter og cafeér var i gang og ”sket er sket”. Der kigges fremad mod en forhåbentlig god høst.

Næste stop i dagens program var hos Weingut Geierslay i Wintrich. Her regerer den unge Max Kilburg og hans Spätburgundere er absolut værd at smage. Jeg smagte lidt forskelligt fra årgang 16,17 og 18 og selvom de alle bør ligge lidt endnu, kan man tydeligt fornemme at der er tale om vine i den høje ende af skalaen. Absolut en vingård man bør holde øje med😊

Så gik turen mod Rheinhessen hvor Weingut Bossert i Gundersheim skulle besøges. Emily og Phillip samt deres lille gut Fritz var i gang med forberedelserne til Senior Bossert´s 70-års fødselsdag dagen efter, men havde alligevel god tid til en snak om vind & vejr og fremtiden ikke mindst. Jeg er glad for at jeg spottede denne vingård da Rotweiss blev dannet; Udover at være særdeles sympatiske, er der bestemt heller ingen tvivl om at det unge vinpar har forstand på det de går og laver – nemlig fremragende vine, røde såvel som hvide.

Sidste besøg på turen var hos VDP Weingut Rappenhof i Alsheimer. Jeg havde mødt datteren Elisabeth Muth til en smagning i Hamborg tidligere på året, og det var der jeg besluttede mig for at få dem med i porteføljen. Det lykkedes skam sidst i februar og der var derfor fin gensynsglæde på den store gamle vingård. Også hr. og fru Muth var til stede og vi fik en god lang og konstruktiv snak.

Som så mange andre hyrer Rappenhof arbejdskraft fra Østeuropa til arbejdet i markerne, herunder druehøsten. På grund af Coronaen, var det dog ikke uden problemer idet flere af deres arbejdshold havde meldt fra. Elisabeth havde i stedet for måtte aktivere adskillige af hendes venner og bekendte, der var hjemsendt fra deres jobs, til at komme og hjælpe med beskæring og andet markarbejde. Nu håbede man på at alt ville blive normalt i god tid inden høsten.

Således mættet af indtryk kunne jeg checke ind på mit hotel i Nierstein, gå mig en tur i byen og få mig lidt aftensmad. Jeg havde valgt at stå tidligt op næste dag, for at undgå morgentrafikken omkring Frankfurt. Det lykkedes: Op 04.30, et hurtigt brusebad og så ellers afsted. 12.30 var jeg hjemme igen i Kolding.


Det har været en lille smule spooky at drage rundt i Tyskland og Luxembourg uden at møde en eneste landsmand. Jeg har dog ingenlunde følt mig som ”Palle alene i verden” men har haft stor fornøjelse med mine møder med såvel eksisterende som kommende leverandører uden at der har været crowded af andre besøgende og uden at have et program der var alt for presset.

Tyskland er som sædvanligt et dejligt land at rejse rundt i; Her er der orden i sagerne, maden er god, vinene ligeså og hvert eneste sted – på hoteller, restauranter, cafeer og på vingårdene, har jeg i den grad følt sig velkommen. Klart nok; Lang tids nedlukning skaber en naturligt lyst til igen at kunne modtage gæster og besøgende og smilene har været store. Ligeså en positiv tro på fremtiden, selvom der forsat er mange uafklarede økonomiske spørgsmål for hver enkelt.

Og hvad årgang 2019 angår, er der vist ingen tvivl om at den er i topklasse når vi snakker hvide vine; Sprøde, fyldige og særdeles velsmagende. Der kan kun herfra lyde en opfordring: Køb – og smag 😊

google6dd57302b1510ffc
SiteLock
unsplash